LINAK's interne Bearbejdningsafdeling søger en ingeniør/tekniker, der med fokus på driften skal være med til at styrke og sikre en optimal produktion bl.a. gennem brug af LEAN-principperne. Herudover vil du I tæt samarbejde med afdelingens øvrige ansatte blive involveret i projekter og investeringsopgaver indenfor maskiner og udstyr til spåntagende serieproduktion.
Du vil indgå i et team bestående af logistik, teknik, arbejdsledelse samt kvalitet, der sammen med ca. 60 produktionsmedarbejdere sikrer den daglige drift.
Primære arbejdsopgaver:
· Sikre løbende teknologi- og rationaliseringsudvikling af processer
· Indkøbe/Implementere værktøjer, procesudstyr og maskiner
· Deltage i LEAN-processen i området
· Bidrage til udformning og produktionsmodning af nye produkter
· Sikre kvalitetsniveauet i samarbejde med områdets Q-specialist
· Ad hoc opgaver, herunder deltage i hverdagens drift
Du:
· er uddannet ingeniør/tekniker med faglig baggrund
· har erfaring med spåntagende bearbejdning
· trives i et afvekslende og til tider hektisk miljø, med fokus på både drift og fornyelse
· er systematiker, fleksibel og forandringsvillig
· har kendskab til Office pakken og gerne Axapta
· er en teamplayer og en god afslutter
· kan begå dig på alle niveauer i organisationen
· taler og skriver engelsk og tysk
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Line Manager Lars Theilgaard på tlf. 30 51 56 21.
Send venligst din ansøgning til Personaleafdelingen, mærket "Ingeniør/tekniker til produktionsteknik".
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
E-mail: personale@linak.com