Jeg hedder Eva, er 43 år, mor til Emma på 9 år og Oscar på 14 år.

Jeg er kæreste med Charlie. Vi bor på Frederiksberg. Jeg arbejder som selvstændig og som pædagog. Da jeg var tre uger gammel blev jeg adopteret fra Thailand til Danmark, hvor jeg voksede op hos en velhavende familie. Min danske familie var altid ærlige omkring min adoption og kun få gange som barn, følte jeg mig anderledes. Oftest var det når de andre børn i børnehaven kaldte mig for kineser, at jeg blev ked af det og tævede dem.

Da jeg blev voksen, blev jeg ofte kaldt for thailuder eller bådflygtning. Jeg oplevede tit, at når jeg gik i byen med mine veninder, så troede mændene, at jeg var billig, eller at jeg gerne ville være sammen med flere på en gang. Flere mænd var bange for, at gå på date med mig, fordi de frygtede deres familie og venners kommentarer. Selv da jeg blev gift, sagde flere til min mand, “har du også været i Thailand og købt en kone?” En gang var jeg ude og spise med min far og da jeg skulle på toilettet, kunne jeg høre et par sige, “klamme gamle mand, med en ung thailuder.”

Da jeg var yngre, blev jeg ked af, at folk opførte sig på sådan en respektløs måde over for mig. Men i dag synes jeg det siger mere om dem end mig. Når folk i dag kommer med dumme bemærkninger, giver jeg dem tørt på. Eller fortæller dem noget, de ikke ved. De kommer jo kun med dumme bemærkninger, fordi de er uvidende og ikke ved bedre.

Jeg ved i dag, hvem jeg er og hvad jeg står for og derfor bliver jeg ikke ked af det. Men mennesker burde være sødere og mere imødekommende over for hinanden, uanset hvor man kommer fra og hvilken historie man har. Det kunne jo være, at man kunne lære noget af hinanden.

En gang var jeg ude og spise med min far og da jeg skulle på toilettet, kunne jeg høre et par sige, "klamme gamle mand, med en ung thailuder."