Jeg hedder Fasael Rehman, jeg er gift med Stine og nybagt far til Amira.

Vi bor på Frederiksberg, hvor mine kone er pædagog og selv er jeg sociolog og politiker. Jeg sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og har gjort det i snart fire år. Da jeg skulle beslutte om jeg ville genopstille, havde jeg flere svære overvejelser. Det skyldes en række ubehagelige oplevelser, som jeg havde i 2014. Jeg fik bl.a. tilsendt to e-mails med dødstrusler på baggrund af mit etniske ophav. Det gjorde mig bange og nervøs.

Efter jeg fik de mails tog jeg mig selv i at se mig over skulderen hver gang, at jeg gik uden for min dør. Fordi det var meget grænseoverskridende, at der var en person, der ønskede mig død. En person, der bor i samme kommune.

Samtidig blev der ofte ringet på min dør om natten. Derfor sov jeg med en kagerulle ved min seng. Min eneste tanke var, at det ville beskytte mig og min familie, hvis nogen brød ind midt om natten.  Jeg har tænkt meget over, om det var værd at fortsætte i politik. En del af mig overvejede at stoppe, men omvendt har jeg også en retfærdighedssans i mig, der siger ”nej, de skal ikke vinde”!

Sagen har kørt i tre år, og blev i september 2017 afgjort. Manden er blevet dømt efter racismeparagraffen og straffelovens paragraf 119 om vold mod offentlig tjenestemand, og han har fået 30 dages betinget fængsel.

Jeg tænker stadig meget over, om jeg skal fortsætte i politik. Kan jeg være det bekendt over for min kone og mit barn? Men min kone er – synes jeg selv – den dejligste kvinde i verden. Hun har opfordret mig til at fortsætte. Hvis jeg stopper, fordi jeg bliver truet, ødelægger det vores demokrati. Jeg stiller op fordi, at jeg tror på en bedre verden for min datter Amira.

Jeg fik bl.a. tilsendt to e-mails med dødstrusler på baggrund af mit etniske ophav. Det gjorde mig bange og nervøs. Jeg tog mig selv i at se mig over skulderen hver gang, at jeg gik uden for min dør.