Det er tidlig morgen og jeg er på vej hjem fra byen og befinder mig ikke langt fra Enghave Plads. Der går to mænd foran mig. Da jeg går forbi dem, udbryder den ene: ”Nå, hvad koster en neger som dig?”

Den anden fyr griner småfjoget. Jeg udbryder: ”Seriøst?”, hvortil han siger:
”Det kan ikke være meget. Skammer du dig ikke over at tage penge for det? Du skal bare bruges!”

Derefter kan jeg ikke huske hvad jeg sagde, men jeg ved, at det var en lang og hurtig ordstrøm. Hans kammerat, den rationelle af de to, prøver at trække sin ven med sig; mest fordi situationen skaber opmærksomhed på åben gade. Vennen hører ikke efter, men griber fat i mig, da jeg vender mig om for at gå. Herefter kan jeg igen ikke huske hvad der sker; alt går i sort. Jeg hører et skrig, som går helt ind i marven og da jeg åbner øjnene, står en mand over mig og kigger mig i øjnene. Jeg vender mit ansigt og kigger direkte ind i en bil; jeg strækker min hånd ud og kan nå nummerpladen. Der står fem-seks mennesker omkring mig, som alle tror, at jeg er blevet ramt af bilen.

Jeg takker af hele mit hjerte for taxachaufførens hurtige reflekser og advokaten som overværede det hele og efterfølgende hjalp mig hjem.

Dette er mit møde med en racistisk nynazist som først diskriminerede og chikanerede mig for derefter at slå mig i ansigtet med en knytnæve. En knytnæve, der rammer med så voldsom kraft, at jeg ryger ud på vejbanen og er en halv meter fra at blive kørt over – var det sket, havde jeg sikkert ikke kunne sidde og skrive dette i dag. 

Det har taget mig en livsalder, at nå dertil hvor jeg er i dag. Jeg har indprentede ar, som minder mig om hver eneste racistiske, sexistiske, diskriminerende og nazistiske handling, der er udført over for min krop og sjæl, Hvert svigt og hvert slag har klædt mig på. I dag er jeg klar til at kæmpe retfærdighedens kamp.

De to mænd blev aldrig fanget.

Vennen hører ikke efter, men griber fat i mig, da jeg vender mig om for at gå. Herefter kan jeg igen ikke huske hvad der sker; alt går i sort. Jeg hører et skrig, som går helt ind i marven...