HADFORBRYDELSE

Hadforbrydelse er et internationalt begreb (hate crimes), der bruges som en overordnet betegnelse for en række forskellige forbrydelser, ofte vold, motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe, f.eks. offerets køn, etnicitet eller seksuelle orientering. Hadforbrydelser består således af to elementer: En kriminel handling, det vil sige en handling i strid med straffeloven, f.eks. vold eller hærværk, og det forhold, at der fra gerningspersonen er et diskriminerende udvælgelseselement i forhold til forurettede bestående i, at forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tillægges forurettedes faktiske eller formodede tilhørsforhold til en bestemt gruppe

HADEFULD TALE

Hadefuld tale kan betegnes som en særlig form for hadforbrydelse. Begrebet knytter sig til straffelovens § 266 b (ofte kaldet “racismeparagraffen”), der kriminaliserer ytringer, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Bestemmelsen blev indført i straffeloven i 1939, men først i 1987 blev bestemmelsen om seksuel orientering indført. Begrebet hadefuld tale (hate speech) indgår ikke eksplicit i straffeloven, men er en samlet betegnelse for ovennævnte typer af forbrydelser

DISKRIMINATION

Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling, der fører til udelukkelse eller giver den diskriminerede person en mindre fordelagtig behandling end andre i en tilsvarende situation. Begrebet omfatter handlinger, der har til formål at diskriminere personer på grund af deres køn, race eller etniske oprindelse, religion eller tro m.v., også̊ kaldet direkte diskrimination. Begrebet omfatter tillige indirekte diskrimination, som er anvendelse af kriterier, der fremstår som neutrale, men virker diskriminerende i forhold til personer eller persongrupper. En sådan indirekte diskrimination kan komme til udtryk som strukturel eller institutionel diskrimination, hvilket er tilfældet, hvor praksisser og procedurer inden for en institution eller enhed har en diskriminerende virkning, f.eks. i forhold til minoritetsgrupper.

Diskrimination er forbudt efter lovgivning, der forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet på grundlag af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, funktionsnedsættelse eller national, social eller etnisk oprindelse. Det er endvidere i strid med det civilretlige forbud mod diskrimination at diskriminere på grund af køn og race eller etnisk oprindelse på en række områder uden for arbejdsmarkedet, herunder adgang til sundhedspleje, sociale goder, uddannelse og varer og tjenesteydelser. Endelig er der et strafferetligt forbud mod at nægte personer adgang eller nægte at betjene personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder, Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv
beskyttelse, udredning nr. 8, 2011