I Danmark kan sager om diskrimination på grund af race, hudfarve, religion, tro, handicap, national eller etnisk oprindelse, anlægges ved henholdsvis Ligebehandlingsnævnet og de danske domstole. Sager om hadforbrydelser anlægges dog direkte ved domstolene.

LIGEBEHANDLINGSNÆVNET & DOMSTOLENE

Ligebehandlingsnævnet blev nedsat i 2009 og er et uafhængigt organ, som kan behandle og afgøre konkrete klagesager, som omhandler diskrimination inden for arbejdsmarkedet på grund af alder, handicap, seksuel orientering, religion, tro, politisk anskuelse samt social og national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet har hjemmel til at behandle klager, træffe afgørelser, tilkende godtgørelse til ofre for ulovlig forskelsbehandling samt føre sager ved de almindelige domstole, hvis nævnets afgørelser ikke efterleves. Det kræver alene, at klageren har en konkret retlig interesse og at vedkommende tilhører en af de grupper, som er beskyttet mod forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet har dog sine svagheder, da der ikke kan føres vidner eller rejses andre krav ved nævnet. Det betyder, at rigtig mange sager ender med at blive afvist uden at blive behandlet, da sagen kræver bevisførelse herunder afhøring af vidner.

Læs mere om ligebehandlingsnævnet her.

Såfremt det er tilfældet har begge sagens parter mulighed for at indbringe sagen ved domstolene. I tilfælde af, at en klager har fået medhold i Ligebehandlingsnævnet og i den forbindelse tilkendt erstatning, som ikke er blevet efterlevet af den indklagede part, så kan Ligebehandlingsnævnet sikre, at sagen bliver ført ved domstolene.

Slutteligt er det også muligt at klage over Danmark til FN’s Menneskerettighedskomité og FN’s Racediskriminationskomité ved krænkelser af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.

Læs mere om klageadgang her.