266 b, stk. 1: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 266 b kriminaliserer ytringer, som truer, forhåner eller nedværdiger personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det er en bestemmelse, som ofte har været til offentlig debat, da den flere gange er kollideret med ytringsfriheden. Straffeloven opstiller dog en række betingelser for, at en udtalelse kan betegnes som ulovlig og dermed ikke beskyttet af ytringsfriheden.

HADFORBRYDELSER

 

§ 81, nr. 5: Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Straffelovens § 81, nr. 6 omhandler hadforbrydelser, hvor motivet helt eller delvist skyldes offerets race, hudfarve, nationalitet, etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Denne paragraf tages i brug ved såkaldt ’strafskærpende omstændigheder’, hvor en forbrydelse kan knyttes sammen med et hadmotiv. Det betyder, at paragraffen aldrig kan komme i brug alene men vil altid være en tilføjelse. En gerningsmand, som eksempelvis har overfaldet en person på grund af en af de førnævnte beskyttelsesgrunde vil for eksempel blive sigtet for vold efter straffelovens § 244 under skærpende omstændigheder jf. straffelovens § 81, nr. 6.

RACEDISKRIMINATION

Racediskriminations loven forbyder diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Loven sigter særlig på tilfælde, hvor betjening nægtes af en person på baggrund af de førnævnte hadmotiver.

ETNISK LIGEBEHANDLING

Lov om etnisk ligebehandling har til formål at sikre ligebehandlingen af alle danskere uanset race eller etnisk oprindelse. Det betyder, at det ikke er tilladt er diskrimere på baggrund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale goder samt ved levering af varer og tjenesteydelser herunder bolig.

Danmark har igennem tiderne tiltrådt og ratificeret en række FN-konventioner, hvilket forpligter, at dansk lovgivning og praksis lever op til de pågældende konventioner. Det betyder altså, at danske borgere kan gøre disse konventioner gældende over for myndigheder og domstole. Helt konkret er der tale om følgende konventioner:

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Danmark har ratificeret og som pålægger medlemsstaterne at sikre et direkte forbud mod enhver forskelsbehandling relateret til en lang række beskyttelsesgrunde.

FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, som forpligter Danmark til aktivt at bekæmpe racediskrimination og sikre reel lighed for etniske minoriteter ved iværksættelsen af konkrete foranstaltninger.

Danmark har som medlem af Europarådet tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som blandt andet sikrer et forbud mod diskrimination. Det betyder, at brud på konventionen kan påberåbes over for danske myndigheder og domstole. Det giver desuden adgang til at få sin sag vurderet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvis sagen først har været prøvet ved de nationale domstole. Derudover har Danmark også tiltrådt en række EU-direktiver:

EU’s ligebehandlingsdirektiv, som pålægger medlemslandene at oprette et eller flere organer til at implementere og administrere de krav og retningslinjer for ligebehandling, som direktivet udstikker. I Danmark er Institut for Menneskerettigheder blevet pålagt dette mandat.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder fastlægger en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, som EU-landene løbende bliver monitoreret for overholdelsen a