I CFE arbejder vi på at forebygge og minimere eksklusionsmekanismer i samfundet. Eksklusionsmekanismer er defineret ved de forhold der ekskluderer eller negativt særbehandler en minoritet grundet tilhørsforhold. Eksklusionsmekanismer kan komme i spil på mangle måder, både strukturelt eller på samfunds- eller individ niveau. Disse mekanismer kan true deltagelse i fællesskabet og samfundet og dermed skade samfundets sammenhængskraft.

Eksklusion sker på mange forskellige måder, og samfundsmæssigt sker det ofte ved processer som marginalisering eller stigmatisering. Når minoritets-danskere oplever ekskluderede fra fællesskabet, enten på grund af manglende evne eller mulighed for at indgå, har vi som samfund en fælles opgave at løfte.

Eksempelvis kan eksklusion ses i processer ved jobsøgning, hvor bindestregs-danskere må søge dobbelt så mange stillinger som andre borgere, før de finder job.

“At ansøgere med mellemøstlige navne skal sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samtale, er en overraskende stor forskel på danskere med traditionelle navne og danskere med mellemøstlige navne. Især når man ser på, hvor kompetente vores fiktive ansøgere er. Jeg tror, man med ret stor ret kan antage, at knap så kompetente ansøgere ville møde en endnu større diskrimination” Malte Rokkjær Dahl, ph.d. på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Læs mere om undersøgelsen her

EU KOMMISSIONENS LIGEBEHANDLINGSKONTORER

En måde at anskue eksklusionsmekanismer på, er igennem EU-kommissionens foreslåede ligebehandlingsindikatorer. Disse er en række punkter, hvormed det er muligt at måle eksklusion af en befolkningsgruppe. Disse indikatorer inkluderer både juridiske aspekter, såsom antallet af diskriminationsklager der modtages, anerkendes, opfølges, og fører til sanktioner. Ligeledes inkluderer det fordelingen af etniske minoriteter versus andre befolkningsgrupper i jobs, forskellige brancher, og i forhold til årsindkomst. Nedenfor kan du læse en række af disse indikatorer: 

  • Procentdel af etniske minoriteter der er under behandling for svær depression sammenlignet med andre befolkningsgrupper.
  • Procent af unge etniske minoriteter der forlader skolen uden en afsluttende eksamen sammenlignet med øvrige befolkningsgrupper.
  • Etniske minoriteters gennemsnitlige eksamenskarakter ved skolens afsluttende eksamen sammenlignet med øvrige befolkningsgrupper
  • Procentsats af minoritetsforældre, der ikke taler landets sprog flydende.
  • Procentdel af etniske minoriteter, der afslutter et universitetsstudium med en mastergrad eller en PhD.
  • Procentdel af etniske minoriteter som har fået afvist en låneansøgning som følge af diskrimination sammenlig med den øveige befolkning
  • Procentdel af etnisk minoritets husstande, der bor i egen bolig sammenlignet med den øvrige befolkning.
  • Procentdel af etniske minoriteter der bor i belastede boligområder sammenlignet med den øvrige befolkning.

EKSKLUSION I MEDIERNE

Eksklusion kan også observeres i den offentlige debat. Dette viser sig ved at offentlige debatter ikke er tilstrækkeligt nuancerede, når det kommer til at repræsentere bindestregs-danskere. I stedet ses en overvægt af ufuldstændige eller negativt ladede historier. I CFE mener vi at denne misrepræsentation har konsekvenser for den samlede fortælling om Danmark og kan skade samfundets sammenhængskraft.

En tydelig grobund for eksklusion, er skabelsen af en “os og dem” retorik. En sådan retorik kan være enormt skadelig, især for bindestregs-danskeres deltagelse ii fællesskabet, og deres fornemmelse af aktiv medborgerskab. 

Endvidere har foreningen Ansvarlig Presse været med til at dokumentere at selv om bindestregs-danskerer i dag udgør 12 procent af den befolkningen, udgør de kun fire procent af medierne kilder i nyhedshistorierne. 
Læs den fulde rapport her