I CFE arbejder vi på at forebygge eksklusionsmekanismer i samfundet. Disse mekanismer kan komme i spil på mangle måder, både strukturelt eller individ niveau. Disse mekanismer er med at at ekskludere individer eller befolkningsgrupper fra at deltage i fællesskabet og dermed fra at deltage fuldt ud i samfundet.

Eksklusion sker på mange forskellige måder, og samfundsmæssigt sker det ofte ved processer som marginalisering eller stigmatisering. Når borgere oplever at de ekskluderes fra fællesskaber, enten på grund af manglende evne eller mulighed for at indgå, bør samfundet sikre at borgerne løftes. 

Eksempelvis kan eksklusion ses i processer ved jobsøgning, hvor personer med etnisk minoritetsbaggrund må søge dobbelt så mange jobs som andre borgere, før de finder job. Ligeledes kan eksklusion ske mere passivt, hvis samfundet ikke sikre løftet til den svage borger. Er man opvokset i et hjem uden mange ressourcer eller med forældre uden stærk uddannelsesbaggrund, så oplever man en eksklusion sammenlignet med sine stærkere kammerater. Dine uddannelsesmuligheder vil oftes være svækkede, og dine forudsætninger er påvirkede.

EU KOMMISSIONENS LIGEBEHANDLINGSKONTORER

En måde at anskue eksklusionsmekanismer er igennem EU-kommissionens foreslåede ligebehandlingsindikatorer. Disse er en række punkter, hvormed det er muligt at måle eksklusion af en befolkningsgruppe. Disse indikatorer inkluderer både juridiske aspekter, såsom antallet af diskriminationsklager der modtages, anerkendes, opfølges, og fører til sanktioner. Ligeledes inkluderer det fordelingen af etniske minoriteter versus andre befolkningsgrupper i jobs, forskellige brancher, og i forhold til årsindkomst. Nedenfor kan du læse en række af disse indikatorer: 

  • Procentdel af etniske minoriteter der er under behandling for svær depression sammenlignet med andre befolkningsgrupper.
  • Procent af unge etniske minoriteter der forlader skolen uden en afsluttende eksamen sammenlignet med øvrige befolkningsgrupper.
  • Etniske minoriteters gennemsnitlige eksamenskarakter ved skolens afsluttende eksamen sammenlignet med øvrige befolkningsgrupper
  • Procentsats af minoritetsforældre, der ikke taler landets sprog flydende.
  • Procentdel af etniske minoriteter, der afslutter et universitetsstudium med en mastergrad eller en PhD.
  • Procentdel af etniske minoriteter som har fået afvist en låneansøgning som følge af diskrimination sammenlig med den øveige befolkning
  • Procentdel af etnisk minoritets husstande, der bor i egen bolig sammenlignet med den øvrige befolkning.
  • Procentdel af etniske minoriteter der bor i belastede boligområder sammenlignet med den øvrige befolkning.

EKSKLUSION I MEDIERNE

En stor del af eksklusion kan observeres i den offentlige debat. Her ses det at debatten ikke er tilstrækkeligt nuanceret, når det kommer til at repræsentere etniske minoriteter. I stedet ses en overvægt af ufuldstændige og negative historie, og denne misrepræsentation har konsekvenser for den samlede fortælling om Danmark. 

En tydelig grobund for eksklusion, er skabelsen af en “os og dem” retorik. En sådan retorik kan være enormt skadelig, især for etniske minoriteters deltagelse i fællesskabet, og deres følelse af medborgerskab. Det er derfor vigtigt at gøre medierne opmærksomme på når historierne er utilstrækkelige, og i stedet kræve at der inddrages mere nuanceret og positiv repræsentation af etniske minoriteter. Dette er vigtigt for vores fællesskab, og for at sprede forståelsen af at etniske minoriteter er mere lig flertallet af danskere, end det billede der alt for ofte portrætteres i medierne.