Med projektet ‘Viden Om Os’, faciliterer CFE en digital platform hvor minoritetsborgere fortæller deres historier igennem, så den samlede fortælling bliver mere retvisende.

Viden Om Os bliver en database tilgængelig for alle, og indeholder en samling af personlige historier, debatter og statistikker, der vil inspirere journalister og politikere til også at inkludere etniske og religiøse minoriteter i alle typer af historier.

Databasen vil tydeliggøre den samfundsmæssige værdi som etniske og religiøse minoritetsborgere tilfører fællesskabet og dermed udfordre den offentlige fortælling. ‘Viden Om Os’ vil dermed også have en positiv indflydelse på identitetsdannelsen hos minoriteterne og ikke mindst på den yngre generations selvfortælling og personlig udvikling.