Ali Najei

Ali er ressource- og erfaringsperson hos CFE. Ali har været aktiv i det kriminelle bandemiljø, og har af flere omgange siddet i fængsel. Ali arbejder i dag for at hjælpe med at forebygge at andre ender i samme situation som ham selv. 

Ali assisterer CFE gennem sparring, rådgivning og erfaringsudveksling i forbindelse med projekter omhandlende anti-radikalisering, medborgerskab, inklusion og diskrimination. Ali deltager også i opkvalificering og supervision af foreningens frivillige. Desuden er fungerer Ali som mentor for udsatte unge. 

Gennem CFE har Ali samarbejdet med bl.a. SSP København, PET’s forebyggelsescenter Outreach, samt Københavns Politis kriminalpræventive afdeling. 

Ali kan bookes til foredrag.

Charlotte Møller Olesen

Charlotte er ressourceperson og frivillig hos CFE. Til dagligt arbejder Charlotte som leder af kontaktcenteret i Magisternes A-kasse. 

Charlotte holder foredrag med udgangspunkt i sin egen historie. Hendes foredrag handler om hendes søn, og hvordan det har været at være mor til en dreng, der har været igennem systemet på flere måder og af flere omgange. Charlottes foredrag henvender sig både til forældre, hvis børn måske er i risiko for at ende i kriminalitet, samt til fagpersoner der beskæftiger sig med unge mennesker på kanten. 

Charlotte har været frivillig på projektet Åndehullet, hvor hun har været med til at afholde dialogbaserede workshops i ungdomsklubber. 

Charlotte kan bookes til foredrag. 

Hjarn v. Zernichow Borberg

Hjarn er bestyrelsesmedlem og ressourceperson i CFE. 

Hjarn er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet, og arbejder som bl.a. partner i Portfolio Planner ApA., seniorrådgiver og administrationschef i konsulentnetværket cphfacilitation, samt som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse på Økonomisk Institut på KU. 

Hjarn holder blandt andet foredrag om integration og indvandring med udgangspunkt i fakta om nydanskernes flertal, hvor en stor del af den offentlige debat som oftest tager udgangspunkt i beskrivelser af nydanskernes mindretal.

Line Mansour

Line er projektleder og ressourceperson i CFE. 

Line uddannet cand.ling.merc. som translatør og tolk fra CBS og har arbejdet i mange år som skoleleder på en stor muslimsk friskole i København. 

Som projektleder står Line for at afvikle projekter, blandt andet med fokus på forældre og unge i Københavns udsatte boligområder. 

Line bliver blandt andet brugt som konsulent og rådgiver af offentlige forvaltninger og myndigheder. Ligeledes sidder Line med i diverse bestyrelser og grupper, heriblandt Danmission, PET Outreach, Dansk Friskoleforeninger, Tro i Harmoni, m.fl.

Line agerer som debattør, konference/kursus/workshop-arrangør, oplægsholder samt ekstern lektor.

Nadia Qureshi

Nadia er næstformand og ressourceperson i CFE. 

Nadia arbejder til dagligt som psykolog på Psykiatrisk Center København. 

Nadia fungerer som ressourceperson for en række projekter i CFE. Nadia bidrager til opkvalificering og supervision af frivillige. Blandt andet står Nadia for at opkvalificere frivillige i kognitivt adfærdsterapeutiske samtaleprincipper. 

Omar Jarkas

Omar er ressourceperson i CFE. 

Omar er uddannet i uddannelsesvidenskab, og arbejder til dagligt som iværksætter. 

Omar holder foredrag med udgangspunkt i sin egen livshistorie. Omars foredrag omhandler at være fanget mellem to kulturer, og at kæmpe med sin egen identitet. Foredraget henvender sig især til fagpersoner, der arbejder med etniske og religiøse minoriteter, samt fagpersoner indenfor uddannelsessektoren. 

Rhassan Muhareb

Rhassan er ressourceperson i CFE. 

Rhassan er uddannet som pædagog og arbejder som mentor og kontaktperson for udsatte unge. 

Rhassan har selv en fortid i det kriminelle miljø, og bruger i dag de erfaringer han har fra denne tid, til at hjælpe andre med at undgå eller komme ud af miljøet. 

Rhassan kan bookes til foredrag. 

VIL DU VÆRE RESSOURCE HOS CFE

Hvis du er interesseret i at blive ressourceperson i CFE, kan du kontakte os på telefon +45 70 20 51 18 eller skriv os en mail til info@cfe.dk

Som ressourceperson hos CFE vil du blive en del af et hold, der arbejder med en række spændende projekter inden for integration, medborgerskab, diskrimination, inklusion og eksklusion. Du vil få hjælp til at optimere dine evner som foredragsholder, samt til at facilitere afholdelse af dine foredrag.